Ledelsesbaseret coaching

Ledelsesbaseret coaching beskriver, hvordan ledere kan lykkes langt bedre med at skabe resultater af coaching af medarbejdere, end de gør i dag.


/ Af Thorkil Molly Søholm, Jacob Storch, Andreas Juhl, Kristian Dahl og Asbjørn Molly. Lindhardt og Ringhof.

Hvis du interesserer dig for ledelsesbaseret coaching, anbefaler vi bogen af samme navn som kilde til mere information og viden om emnet. Bogen beskriver, hvordan ledere kan lykkes langt bedre med at skabe resultater af coaching af medarbejdere, end de gør i dag. Der argumenteres for, at den traditionelle coachrolle og udførelsen af teknikkerne grundlæggende er uforenelige med den magtrelation, der er mellem lederen og medarbejderen (og mellem chefen og de ledere han/hun er leder for). Derfor bør coachrollen og teknikkerne tilpasses de spilleregler, der gælder for arbejdskonteksten og omformes til ledelsesbaseret coaching.

Læseren får en grundig beskrivelse af coachingbegrebet og af de saneringer, der skal til for at coaching kan blive en resultatskabende ledelsespraksis. Med det afsæt gennemgås både essentielle og avancerede coachingfærdigheder. Samtidig gives der omfattende praktiske anvisninger til – og eksempler på – hvordan man kan tilegne sig en coachende ledelsesstil. Der gives udfoldede modeller for evaluering af en coachingindsats, samt to store cases på udviklingen af en ledelsesbaseret coachingpraksis.

Ledelsesbaseret coaching henvender sig til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationen som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring – for både medarbejder og leder. Bogen Ledelsesbaseret coaching har inspireret mange og anvendes blandt andet på vores kursus i Ledelsesbaseret coaching.

Bogen udkom første gang i november 2006 og er blevet revideret i denne nye udgave, som udkom første gang i 2013.

Køb bogen her.
Bemærk: Bogen forhandles via vores samarbejdspartner, saxo.com.