Ofte stillede spørgsmål

Den berømte samtalepraktiker Karl Tomm har en gang sagt: Når vi stiller ét spørgsmål, åbner vi op for et helt domæne af mulige svar. Herunder har vi alligevel forsøgt at komme med helt konkrete svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får.


Kan jeg dele betalingen op i rater?

Ja. Op til 4 rater, som koster 250 kr. pr. rate. Du kan lægge raterne, som det passer dig. Dog skal kurset være betalt, inden du afslutter det.

Kan jeg betale kurset i år, selvom jeg først deltager næste år?

Ja. Hvis du ønsker dette, kan du skrive det i bemærkningsfeltet, når du tilmelder dig.

Hvornår er tilmeldingsfrist?

Tilmeldingsfrist er tre uger før kursusstart.
Omkring det tidspunkt begynder vores undervisere at forberede kurset ud fra de deltagere, der er tilmeldt. Er du interesseret i et kursus, der har krydset tilmeldingsfristen, råder vi dig til at kontakte os for at høre nærmere på netop det kursus, du er interesseret i på: 5161 3000.

Kan jeg tale med underviserne inden tilmelding?

Ja. Vores undervisere står klar til at svare på spørgsmål om for eksempel: Kursusindhold, udbytte og forløb.

Kan jeg tage moduler på et andet hold?

Som udgangspunkt kan du ikke skifte mellem holdene. Det sker for at give alle deltagerne det bedst mulige forløb, med de samme mødedeltagere. Samtidig har underviserne stor frihed til at sammensætte modulerne, så de bedst muligt passer de enkelte hold og deltagere. Derfor risikerer du at få en undervisning, der ikke matcher dine forventninger ved at skifte hold. Hvor det i særlige tilfælde vil være nødvendigt at skifte hold, er prisen for et holdskifte 800 kroner + moms.  

Hvor kan jeg finde mere information om kurserne og uddannelserne?

På de længerevarende kurser kan du finde et link, der hedder ’Udvidet kursusbeskrivelse.' Denne beskrivelse går i detaljen med de enkelte moduler og uddannelsernes opbygning.

Hvor tilmelder jeg mig?

Du kan tilmelde dig under det valgte kursus, eller du kan kontakte os på telefon: 5161 3000. Så klarer vi tilmeldingen sammen med dig.

Hvornår modtager jeg mere information om kursus samt evt. forberedelse?

På de længerevarende forløb modtager du velkomstmail og information om forberedelse to til tre uger inden opstart.

Kan jeg meritere min uddannelse ind i et af jeres kurser?

Vi kan give merit, hvis du har en anden systemisk uddannelse bag dig. Men vi ser det som en vigtig del af holdets dynamik, at du er med fra start til slut. Derfor bliver det vurderet fra gang til gang af den ansvarlige underviser. Der er en undtagelse til den regel i forbindelse med vores uddannelse Certificeret systemisk coach. Har du taget Master i organisatorisk coaching og læring på Aalborg Universitet, kan du få merit til certificeringen.

Er jeres kurser godkendt til 6 ugers selvvalgt uddannelse?

Nej, det er vores kurser ikke i udgangspunktet. Vi har dog haft kursister, som har deltaget på vores kurser med denne ordning. Det er noget, du finder ud af med din sagsbehandler eller a-kasse. Vi hjælper gerne med at udfylde formularer, som du eller din sagsbehandler sender til os.

Hvornår får jeg udleveret mit diplom?

Diplomet får du udleveret, når du har gennemført alle moduler på din valgte uddannelse. Vi udleverer ikke diplomer, hvis ikke alle moduler er gennemført.

Hvordan kommer jeg nemmest frem til jeres kursussteder?

I både Aarhus og Hørsholm kan du parkere gratis på vores parkeringspladser. Når du henvender dig i receptionen i Aarhus, får du udleveret et parkeringskort, du kan sætte i forruden. Er du med offentlig transport kører bussen dig direkte til døren i både Aarhus og Hørsholm.

Klik her for rutevejledning til Aarhus og Hørsholm.