Om os

Her kan du blive lidt klogere på AttractorKurser


Hos AttractorKurser er vi drevet af et stærkt fagligt fællesskab, hvor en bærende idé er at integrere de nyeste og bedst dokumenterede metoder og teorier fra forskning i udvikling af mennesker og organisationer. Det er en af grundene til, at vi har en række forpligtende samarbejder med universiteter og handelshøjskoler i ind- og udland.

Vi omsætter den nye viden til et respektfuldt og konstruktivt udgangspunkt for læring og udvikling, og skaber på den måde bæredygtige løsninger for vores kunder. Det er blandt andet den viden, der har gjort os til Danmarks største leverandør af coachkurser og proceskonsulentuddannelser og den største udbyder af ydelser inden for systemisk ledelses -og organisationsudvikling.
Læs mere om den faglighed og viden vi arbejder med på vores kurser og uddannelser.

Vores kursister vil derfor både møde abstrakte teorier, nye ord og begreber, erkendelsesteoretiske overvejelser såvel som jordnære redskaber, let omsættelige modeller og ligefremme behovsforståelser.

Kompleksitet som omdrejningspunkt

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at verden er kompleks og dynamisk, og at den er forbundet gennem mønstre, der både kan være åbenlyse og uudgrundelige. På den baggrund henter vi primært vores forståelser fra systemteori, kompleksitetsteori, og forskellige udlægninger af konstruktivisme, herunder socialkonstruktionisme. Det betyder, at vi lægger stor vægt på kommunikation, som det der forbinder mennesker og organisationer. Derudover betyder det, at vi har en forståelse af, at læring og viden først har fuld effekt, når den lever i menneskers og organisationers praksis.

Det er de forståelser, vi giver videre til vores kursister i kursuslokalet, så de kan anvende dem i deres praksis.

Attractor blev stiftet i 2000 og var nogle af de første i Danmark til at overføre de systemiske idéer til konsulent og undervisningspraksis. Vi kaldte os derfor også ”Institut for systemisk ledelse, kommunikation og intervention”. Siden september 2007 har AttractorKurser været en del af Rambøll Management Consulting.