Gennem årene har Attractor opbygget omfattende erfaring med og praksis inden for professionalisering og ledelse af uddannelses- og læringsmiljøer. Via projekter og samarbejder med kommuner, skoler og forskellige uddannelsesinstitutioner og – organisationer, har vi arbejdet med ledelsesudvikling og en række af de udfordringer, denne type institutioner står over for både nu og i fremtiden.
Vi ser os selv som en unik og stærk samarbejdspartner for folkeskoler, erhvervsskoler, professionshøjskoler og gymnasier (og øvrige mellemlange videregående uddannelser) samt ejere af disse organisationer på kommunalt og ministerielt niveau. I forlængelse af vores bestræbelser på at være den foretrukne samarbejdspartner for skoler og kommuner, drømmer vi om at skabe attraktive, effektive og innovative videns- og læringsmiljøer.
I samarbejdet med os får du:
- Involverende metoder baseret på systemisk, anerkendende og narrativ teori og praksis
- Forskningsperspektiv og specialistviden inden for fx ledelse, strategi, trivsel, didaktik og læringsstile
- Artikler og bøger fra Attractors egen produktion
I løbet af de seneste fem år har fokus på uddannelsesområdet og dets udvikling været stort, og området har gennemgået væsentlige forandringer og udviklinger. Globaliseringsrapporten fra 2006 satte resultaterne i internationale analyser i perspektiv og understregede nødvendigheden af at styrke viden og læring både i danske virksomheder og i det danske samfund. Et punkt på den ambitiøse dagsorden var at sikre danske uddannelser i verdensklasse.
De involverede parter både centralt og lokalt er ambitiøse i målet om at opkvalificere aktiviteterne inden for hvert af indsatsområderne og sikre et effektivt og innovativt samspil hinanden imellem. Ambitionerne er således høje – både blandt politikerne, på forvaltningsniveau og lokalt i de enkelte organisationer – og ambitionerne udtrykkes i politiske programmer, lokale strategier, virksomhedsplaner og i programmer, projekter og mindre initiativer.
Attractor yder konsulentbistand inden for en række af disse udfordringer og bestræbelser. I samarbejde med øvrige, specialiserede enheder i Rambøll Management Consulting arbejder vi sammen om at skabe de løsninger, der matcher jeres behov.
Inden for skoleudviklingsområdet tilbyder vi:
Ledelse og kontekst
Organisation og kultur
Pædagogik og faglighed
Team og trivsel
Mål og resultater