|
ATTRACTOR

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ledelsesudvikling

Ledelse i organisationer handler om ledelse i praksis. Attractor hjælper med, hvordan ledelse kan bidrage til værdiskabende processer og resultater for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

 
Ledelsesudvikling I
 

Med fokus på ledelse i praksis og med afsæt i det systemiske og anerkendende er kernen i ledelsesudvikling at fremme stærke kommunikative kompetencer og evnen til forandringsledelse. Et solidt teoretisk fundament sammen med forpligtende koblinger til daglig praksis kendetegner vores services.

Ledelse – en fælles sag
At udvikle ledelse i organisationer bliver aldrig kun et ledelsesanliggende. Det indebærer involvering af andre aktører såsom lederkolleger, egen chef, medarbejdere, kunder m.fl. Vores ledelsesudviklingsforløb er i høj grad værdi- og kulturskabende og sigter mod at præge de deltagende lederes ledelses- og organisationsforståelse og give dem mulighed for at arbejde med ønskede scenarier samt løsningsorienterede tiltag og styrker.

Vores tilgang til ledelsesudvikling og ledelse i praksis er først og fremmest at understøtte og facilitere kundens egne ressourcer og udviklingspotentialer. Det skaber for alvor blivende resultater. Derfor vil kunden opleve, at vi gennem værdsættende og udviklende samtaler arbejder med ledelse som fag for at få skabt et fælles sprog, en fælles ledelseskultur og en sammenhæng mellem ledelsesfilosofi, metoder og teknikker. Det centrale spørgsmål på tværs af de organisatoriske niveauer og faggrænser vil således være; hvordan forstår vi god ledelse i praksis?

Vi tilbyder en lang række konsulentydelser til offentlige og private organisationer. Her kan du læse om et lille udsnit. 

Sådan gør vi
Vi integrerer de nyeste metoder og teorier fra forskning i organisations- og ledelsesudvikling og omsætter sammen med vores kunder disse til et respektfuldt og konstruktivt udgangspunkt for læring og forretningsudvikling. Sammen med kunden har vi et undersøgende og nysgerrigt fokus på ledelse i praksis, hvor vi både tager turen op i det strategiske helikopterperspektiv og lander sikkert i hverdagsledelsens udfordringer og prioriteter. Det betyder, at vi bruger redskaber, der understøtter ressource- og dialogbaserede udviklingsprocesser, hvor én af kernekompetencerne er at kunne navigere i uvisheden, og samtidig undersøge hvilke muligheder der kan vokse ud fra forandringer.

Vores konsulenter er erfarne ledelses – og organisationsudviklingskonsulenter med et solidt teoretisk fundament og stærke praksiserfaringer typisk fra tidligere lederjobs.

Vi samarbejder tæt med Aalborg Universitet om den fleksible Master i Offentlig ledelse, ligesom vi knytter vores ledelsesudviklingsforløb an til University Colleges rundt om i landet, så deltagerne kan opnå ECTS-points og udbygge deres ledelseskompetencer med en diplomuddannelse i ledelse.

 

Links

 

Vil du vide mere?

Bliv inspireret af vores
artikler om ledelse i praksis.

 

Kontakt

Hvordan kan vi hjælpe din organisation? Kontakt
Heidi Graff
Heidi Graff
Business Manager
T5161 2817
Ehdg@r-m.com
© Attractor  -  www.attractor.dk  -  printet 
© Attractor    info@attractor.dk    +45 5161 1000